Regler om at tage likvide midler med ind i og ud af EU og rejse med kontanter i EU

Regler om at rejse med likvide midler mellem EU-landene

Da der ikke findes EU-regler om at rejse med likvide midler mellem EU-landene, bør du altid tjekke med de lokale toldmyndigheder i afgangs- og ankomstlandet samt eventuelle lande, du rejser igennem, inden du rejser.

Regler om at rejse med likvide midler, når du rejser ind i eller ud af EU

Hvis du har planer om at rejse ind i eller ud af EU med 10.000 euro i likvide midler (eller et tilsvarende beløb i andre valutaer) eller medbringe en eller flere af nedenstående varer (til en værdi af 10.000 euro), skal du angive det til toldmyndighederne i det EU-land, der rejser ind i eller ud af, ved hjælp af EU-formularen til angivelse af likvide midler . I EU-reglerne defineres likvide midler som:

  • pengesedler og mønter (herunder sedler og mønter, der ikke længere er i omløb, men som bankerne accepterer at veksle)
  • ihændehaverpapirer (dvs. rejsechecks og checks, gældsbrede eller pengeanvisninger, der er underskrevet, men uden en navngiven modtager)
  • mønter med et guldindhold på mindst 90 %
  • fysisk guld, f.eks. barrer eller klumper med et guldindhold på mindst 99,5 %

Forpligtelse til at indgive en angivelse af likvide midler og sanktioner for manglende angivelse

Hvis du ikke indgiver en angivelse af likvide midler, eller hvis angivelsen af likvide midler er ukorrekt eller ufuldstændig, vil du blive pålagt sanktioner. Vær opmærksom på, at toldmyndighederne kan gennemføre individuelle kontroller samt tjekke din bagage og dit køretøj. Toldmyndighederne vil også gribe ind, hvis der er tegn på, at de likvide midler er knyttet til kriminelle aktiviteter, selv om beløbet ligger under tærsklen på 10.000 euro.

Advarsel

Toldmyndighederne kan også kræve en angivelse af likvide midler, hvis likvide midler til en værdi af 10.000 euro eller derover (dette omfatter de elementer, der er defineret som likvide midler i ovenstående liste) føres ind i eller forlader EU pr. post, fragt eller kurer. I så fald skal afsenderen eller modtageren eller deres repræsentant(er) afgive en oplysningserklæring senest 30 dage efter en anmodning fra toldmyndighederne.

Spørgsmål og svar

EU-lovgivning

Har du brug for støtte fra hjælpetjenesterne?

Kontakt de specialiserede hjælpetjenester

Du kan også bruge vejviser til bistandstjenester til at finde den rette hjælpe- eller rådgivningstjeneste.

Senest tjekket: 16/06/2025
Del denne side
OSZAR »