Opholdsret for EU-borgere i UK og UK-statsborgere i EU

UK-statsborgere, der ønsker at bo i EU

UK-statsborgere behøver ikke et visum for at opholde sig i et EU-land i op til 90 dage inden for en given periode på 180 dage. Dette gælder dog kun for ferieophold, så hvis du udfører arbejde, vil det i de fleste tilfælde kræve en arbejdstilladelse. Efter 90 dage skal du have et visum for at kunne blive længere og for at få et job eller studere.

De fleste EU-lande har flere visumtyper, og betingelserne og procedurerne er forskellige fra land til land. I nogle lande er det nødvendigt at være sponsoreret af en arbejdsgiver for at kunne få opholdsret, mens der i andre er mulighed for at få et midlertidigt visum for at finde arbejde. Nogle EU-lande har et pointsystem for migranter med bestemte faglige kvalifikationer.

På de nationale myndigheders websted kan du læse mere om, hvilke betingelser der gælder for dig.

EU-statsborgere, der ønsker at bo i UK

EU-borgere skal have visum for at bo, arbejde eller studere i UK. Betingelserne og procedurerne er forskellige fra visumtype til visumtype. På de britiske indvandringsmyndigheders websted kan du læse mere om, hvilke betingelser der gælder for dig.

For at besøge UK i op til 6 måneder som turist, for at drive forretning eller som kortvarig studerende skal du ansøge om en elektronisk rejsetilladelse (ETA). ETA er gyldig i højst 2 år, eller indtil dit pas udløber (alt efter hvad der indtræffer først). Den kan anvendes til mere end ét besøg i UK inden for denne periode.

Du behøver ikke at ansøge om en ETA, hvis du er irsk, hvis du allerede har tilladelse til at bo, arbejde eller studere i UK, hvis du allerede har et visum til at opholde dig i UK, eller hvis du rejser i transit gennem en lufthavn i UK (så længe du ikke behøver at passere grænsekontrollen — spørg dit flyselskab for at finde ud af, om dette er tilfældet).


Yderligere oplysninger og betingelser findes i ETA-afsnittet på de britiske indvandringsmyndigheders websted.

Opholdsret i henhold til udtrædelsesaftalen mellem EU og UK (brexit)

UK-statsborgere, der boede i et EU-land før januar 2021, har muligvis kunnet blive boende takket være udtrædelsesaftalen mellem EU og UK. Det samme har gjaldt for EU-borgere, der boede i UK før januar 2021. Siden den 1. januar 2021 har EU-borgere, der er flyttet til UK, ikke været omfattet af aftalen, medmindre de er familiemedlemmer til en person, der er omfattet af aftalen.

Mere information om opholdsret efter brexit

Information om UK's bosættelsesordning for EU-borgere

Se også

Rejsedokumenter for EU-statsborgere og deres ikke-EU-familiemedlemmer, der bor i UK

Rejsedokumenter for UK-statsborgere og deres familiemedlemmer, der bor i et EU-land

Har du brug for støtte fra hjælpetjenesterne?

Kontakt de specialiserede hjælpetjenester

Du kan også bruge vejviser til bistandstjenester til at finde den rette hjælpe- eller rådgivningstjeneste.

Senest tjekket: 02/04/2025
Del denne side
OSZAR »